Skolesangen i Danmark har det mange steder ikke godt. Det skal der gøres noget ved. Det er konklusionerne i blandt andet en stor rapport fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som udkom i efteråret 2010.
Det er anerkendt blandt eksperter og fagfolk, at sang og musik spiller en stor og positiv rolle for børns udvikling og kreativitet. Men selv musiklærere, som med stor erfaring og succes har stået for musikundervisningen eller skolekor i mange år, kan have brug for et kompetenceløft og inspiration udefra. Det er baggrunden for etableringen af Sangløft, som er udviklet i et tæt samarbejde mellem en række skoleledere og musiklærere, Herning Kommunes skoleafdeling og GENKLANG.
Læs mere om Sangløft her
Masterclass afholdes den 4. - 6. marts 2011 for 8. gang i Herning på Den Jyske Sangskole. Masterclassen henvender sig til korledere og sangpædagoger, som arbejder med unge sangere.
Masterclassen viser koret som fælles arbejdsplads for sangpædagoger, korledere og organister.
Undervisere på Masterclassen i 2011:
Sanglærere, korledere og sangpædagoger arbejder ofte alene; men på Den Jyske Sangskoles årlige Masterclass er der rig lejlighed til at møde kollegaer og lade sig inspirere af en række håndplukkede specialister, som alle på vidt forskellig måde arbejder med børn og sang.
Læs mere om Masterclass her